Er din omgangskreds en energidrik – eller et dræn?
Bliver du løftet af de mennesker, du har omkring dig – eller går du derfra og føler dig mere drænet end en mobiltelefon med 2 % strøm?
Jeg tror, vi alle kender følelsen.
Du har været sammen med et menneske i en time.
Måske to.
Og da du kommer hjem, har du mest lyst til at smide dig på sofaen, tage en lur og spise en hel plade chokolade, før du overhovedet kan fungere igen.
Det kan selvfølgelig være, fordi du er træt.
Men nogle gange handler det også om den relation, du lige har været i.
For der er forskel på mennesker, der giver dig noget, og mennesker, der tager mere, end de giver.
Og nogle gange kan det være svært at se forskellen, når man har kendt hinanden i mange år.
Når “vi har jo kendt hinanden altid” bliver argumentet
Og nogle gange kan det være svært at se forskellen, når man har kendt hinanden i mange år.
Vi kan være utroligt loyale over for mennesker, vi har haft i vores liv længe.
“Men vi har jo været veninder siden folkeskolen.”
“Det er jo min familie.”
“Han har altid været der.”
“Hun har jo også haft det svært.”
Og ja.
Det kan alt sammen være rigtigt.
Men et langt fælles liv betyder ikke nødvendigvis, at relationen stadig er god for dig.
Mennesker forandrer sig.
Du forandrer dig.
Og nogle gange vokser man i hver sin retning.
Det betyder ikke nødvendigvis, at nogen er et dårligt menneske.
Det betyder bare, at relationen måske ikke længere fungerer, som den gjorde engang.
Hvad sker der, når du begynder at ændre dig?
Det her har jeg selv oplevet flere gange.
Jeg har haft relationer, hvor vi fungerede rigtig godt sammen, så længe jeg var hende, der tilpassede mig.
Hende, der lyttede.
Hende, der tudede sammen med dem.
Hende, der sagde ja.
Hende, der ikke stillede for mange spørgsmål.
Men da jeg begyndte at ændre mig og tage mere ansvar for mit eget liv, skete der noget.
Nogle mennesker heppede på mig.
Andre blev mærkeligt nok utilpasse.
Pludselig var jeg “for meget”.
For anderledes.
For direkte.
Eller også kom der små stikpiller, når jeg gjorde noget, jeg var glad for.
Og jeg stod tilbage og tænkte:
“Hvad fanden skete der lige her?”
Det tog mig tid at forstå, at nogle relationer fungerer fint, så længe begge mennesker bliver på den plads, de altid har haft.
Når den ene begynder at flytte sig, kan dynamikken ændre sig.
Og det kan være svært.
Energidrikken
En energidrik-relation er ikke nødvendigvis en relation, hvor I altid er enige.
Tværtimod.
Det kan sagtens være en ven, der siger:
“Prøv lige at høre, Grethe. Det der synes jeg altså, du er helt galt på den med.”
Og så kan I stadig grine sammen bagefter.
For en god relation behøver ikke være et sted, hvor alle klapper og siger:
“Hvor er du fantastisk!”
En god relation kan også være et sted, hvor du tør være ærlig.
Hvor du føler dig set.
Hvor der er plads til både grin, tudeture, frustrationer og gode nyheder.
Hvor den anden kan sige sandheden til dig uden at prøve at bestemme over dit liv.
Og hvor dine sejre ikke bliver mødt med en mærkelig stilhed eller en kommentar, der lige skal pille lidt af glæden.
Det er mennesker, du ofte går fra med følelsen:
“Hold kæft, hvor er jeg glad for, at jeg har hende.”
Det er mine energidrikke.
Og så er der drænene
Et dræn behøver heller ikke være et menneske, der er negativt hele tiden.
Det kan være meget mere subtilt.
Det kan være den person, der altid fortæller dig, hvorfor noget ikke kan lade sig gøre.
Den, der altid ved bedre, hvad du burde gøre.
Den, der gør dine problemer større, men dine muligheder mindre.
Den, der kun rigtig virker interesseret, når du har det skidt.
Eller den, der bliver mærkeligt stille, når noget går godt for dig.
Og selvfølgelig:
Der findes også mennesker, der bare har en svær periode.
En ven kan godt have brug for at læsse af.
En familie kan godt være i krise.
Du behøver ikke smide mennesker ud af dit liv, fordi de har en dårlig dag eller et svært år.
Det afgørende er mønstret.
Hvordan har du det igen og igen efter at have været sammen med dem?
Hvordan har du det, når du går derfra?
Det er faktisk et ret godt sted at starte.
Ikke:
“Er hun god eller dårlig?”
Men:
“Hvordan får jeg det, når jeg er sammen med hende?”
Føler du dig:
set?
tryg?
glad?
inspireret?
fri til at være dig selv?
Eller føler du dig:
forkert?
drænet?
skyldig?
lille?
som om du skal passe på, hvad du siger?
Og måske er svaret lidt af begge dele.
Det er også helt normalt.
Relationer er ikke Excel-ark.
Mennesker er komplicerede.
Grethes lille relationstjek
Jeg synes faktisk, du skal prøve noget helt enkelt.
Find fem mennesker, du har meget kontakt med.
Skriv deres navne ned.
Og spørg dig selv:
Hvordan har jeg det typisk efter at have været sammen med den her person?
Ikke hvad du burde føle.
Ikke hvad du synes, du skal føle, fordi I har kendt hinanden i 20 år.
Men hvad du faktisk mærker.
Du kan give dem et:
+
±
eller
−
Og vær nu pisseærlig.
Ingen skal se listen.
Du får ikke en medalje for at have flest plusser.
Det her handler ikke om at finde skurke.
Det handler om at opdage dine egne mønstre.
Du behøver ikke skifte hele omgangskredsen ud
Og bare rolig.
Jeg siger ikke, at du nu skal gå hjem og opsige fem venskaber inden aftensmad. 😂
Det handler ikke om at skabe en perfekt omgangskreds fyldt med mennesker, der altid er glade, positive og overskudsagtige.
Det ville også blive pænt irriterende.
Vi har alle dårlige dage.
Vi brokker os.
Vi har brug for at tude.
Vi kan være røvtrætte og have brug for, at nogen bare siger:
“Kom her. Du behøver ikke løse noget lige nu.”
Det er ikke et dræn.
Det er menneskeligt.
Forskellen ligger ofte i, om der også er plads til dig.
Om relationen kan rumme mere end én persons behov.
Og om du kan være dig selv uden hele tiden at føle, at du skal passe ind.
Jeg har selv prøvet at tage fejl
Jeg har også været hende, der troede:
“Hvis jeg bare er sød nok, så bliver relationen god.”
Det gjorde den ikke altid.
Og jeg har også været hende, der tænkte, at hvis bare jeg fandt de rigtige mennesker, så ville alt være nemt.
Det er heller ikke sådan, livet fungerer.
For du kan godt have gode mennesker omkring dig og stadig have brug for at sætte grænser.
Og du kan godt elske et menneske og samtidig opdage, at du ikke længere har lyst til at være så tæt på dem.
Det er ikke ondskabsfuldt.
Det er en del af livet.
Og nogle gange er den mest respektfulde løsning faktisk at være ærlig i stedet for at lade et menneske stå og vente på dig, mens du langsomt trækker dig.
Hvem vil du egentlig bruge din tid på?
Tid er en ret sjov størrelse.
Vi siger tit, at vi ikke har nok af den.
Men vi bruger den alligevel.
På mennesker.
På telefonen.
På bekymringer.
På pligter.
På relationer, vi måske for længst er vokset ud af.
Så måske er spørgsmålet ikke kun:
“Hvem tager min energi?”
Måske er det også:
“Hvem vil jeg gerne bruge min energi på?”
Hvem får dig til at grine?
Hvem kan du være helt almindelig sammen med?
Hvem tør du ringe til, når livet sejler?
Hvem kan du fortælle gode nyheder til uden at skulle gøre dem mindre, så den anden kan være med?
Og hvem får dig til at tænke:
“Det menneske vil jeg gerne have mere af i mit liv.”
Det er værd at lægge mærke til.
Du må godt vælge dine relationer med omhu
Du behøver ikke have 100 mennesker i dit liv.
Du behøver ikke være venner med alle.
Og du behøver heller ikke blive ved med at holde fast i en relation, bare fordi den engang var vigtig.
Mennesker kommer og går.
Nogle bliver hele vejen.
Andre følges vi med et stykke.
Det gør ikke det, vi havde sammen, mindre værdifuldt.
Så måske skal du ikke rydde hele din omgangskreds.
Måske skal du bare begynde at se den med lidt ærligere briller.
Og måske opdager du, at nogle mennesker giver dig mere, end du havde lagt mærke til.
Andre måske mindre.
Og det er okay.
For du må godt vælge et liv, hvor der er plads til mennesker, der kan lide dig, som du er.
Ikke kun den version af dig, der siger ja.
Ikke kun den version, der lytter.
Ikke kun den version, der redder.
Dig.
Hele pakken.
Også når du siger nej.
Også når du mener noget andet.
Også når du begynder at fylde lidt mere.
Og måske er det faktisk dér, du opdager, hvem der virkelig er dine mennesker.
Man kan tude over de relationer, der ikke længere fungerer – eller man kan begynde at bruge sin energi dér, hvor den bliver givet tilbage.
Så…
Hvem i dit liv giver dig bobler – og hvem dræner dig?