Grethe Smedegaard | Specialist i personlig udvikling
Jeg er god til at hjælpe mennesker, når livet har slået en kolbøtte, med at finde ud af, hvad der egentlig foregår, hvad de vil, og hvordan de kommer videre.
Livet går ikke altid som planlagt. Nogle gange ændrer noget sig, og pludselig fungerer den gamle vej ikke længere. Så kan det være svært at finde ud af, hvad der egentlig er galt – og endnu sværere at vide, hvad man skal gøre ved det.
Jeg hjælper dig med at finde hoved og hale i det, mærke efter hvad du egentlig vil og finde en vej videre, der giver mening for dig.
Velkommen indenfor
Livet går ikke altid, som vi havde forestillet os.
Nogle gange rammer det os med noget, vi ikke havde set komme. Andre gange opdager vi langsomt, at det liv, vi har bygget, måske ikke længere føles rigtigt. Måske er du blevet ved med at få det hele til at fungere, selvom noget i dig siger, at det ikke kan fortsætte sådan.
Det er her, jeg kommer ind.
Jeg hjælper dig med at finde ud af, hvad der egentlig foregår, hvad du selv vil, hvad du kan gøre noget ved – og hvordan du kommer videre.
Min overbevisning er enkel:
Du skal ikke miste retten til dit eget liv, bare fordi livet udfordrer dig.
Jeg tror ikke på quickfixes eller færdige facitlister. Og jeg tror heller ikke på, at alle mennesker skal have den samme løsning.
Nogle gange skal vi først stoppe op og få øje på det, der faktisk foregår. Andre gange skal vi finde modet til at vælge anderledes. Og nogle gange skal vi acceptere, at den gamle vej ikke længere fungerer og finde en ny.
Det vigtigste er, at det bliver din vej.
Kan du genkende noget af det her?
Måske står du et sted i livet, hvor:
du føler dig fastlåst og ikke længere ved, hvad du selv vil
du er blevet så god til at få tingene til at fungere, at du har glemt at mærke efter, om du faktisk vil dem
du bruger enormt meget energi på at leve op til andres forventninger
noget i dit liv har ændret sig, men du prøver stadig at leve efter den gamle plan
du overtænker dine valg og har svært ved at mærke, hvad der føles rigtigt for dig
du står midt i stress, kærlighedssorg, smerter eller en anden livssituation, der har slået benene væk under dig
du dulmer det svære med mad, rygning, arbejde eller noget helt andet
du længes efter ro og et frirum, hvor du kan mærke dig selv igen
du ved måske godt, at noget skal ændres – men du ved ikke helt hvad eller hvordan
Du behøver ikke have svaret, før du kommer.
Det kan vi finde ud af sammen.
MÆRK-kompasset
Når livet har slået en kolbøtte, kan det være svært at se, hvilken vej man skal gå.
MÆRK-kompasset er min måde at hjælpe dig med at finde retningen igen. Det hjælper dig med at stoppe op, mærke efter, være ærlig over for dig selv og finde ud af, hvad du faktisk vil – og hvad du kan gøre ved det.
M: MOD
Modet til at stoppe op og mærke efter: Hvor er jeg egentlig, og hvor vil jeg hen?
Æ: ÆRLIGHED
Ærligheden til at mærke, hvad der er sandt for dig – også når andre måske synes, du burde vælge anderledes.
R: RO
Roen til at stå i dit liv uden hele tiden at bruge energi på at leve op til andres forventninger.
K: KRAFT
Kraften til at vide, at du har et valg, og at du kan gøre noget ved dit liv.
I midten er Frirummet – stedet mellem “jeg skal” og “jeg vil”, hvor du kan stoppe op og mærke efter.
Og hvis den gamle vej ikke længere fungerer?
Så beregner vi en ny rute.
Hvad har du brug for lige nu?
Der er forskellige måder at arbejde sammen med mig på. Det afhænger af, hvad der sker i dit liv, og hvad du har brug for.
1:1 Forløb
Når du har brug for at finde ud af, hvad der egentlig foregår.
Måske er du fastlåst, står midt i en livsforandring eller kan mærke, at den måde, du lever på, ikke længere fungerer.
Her arbejder vi med det, der fylder hos dig – og finder sammen ud af, hvad du vil, hvad du kan påvirke, og hvordan du kommer videre.
Behandlinger
Når du har brug for en konkret behandling.
Jeg tilbyder udekørende behandlinger på Fyn, blandt andet akupunktur, rygestop, smertebehandling, vægttab og healing.
Behandlingen tager udgangspunkt i dig og det, du kommer med.
For Virksomheder
Når en medarbejder har brug for en samtale med en, der står uden for arbejdspladsen.
Jeg tilbyder fortrolige individuelle trivselssamtaler online for medarbejdere, der oplever stress, mistrivsel, livsforandringer eller andre forhold, der begynder at påvirke arbejdslivet.
Jeg hjælper medarbejderen med at finde ud af, hvad der egentlig foregår, hvad han eller hun selv kan gøre noget ved, og hvad næste skridt kan være.
Det siger kunderne
“Hos Grethe kan jeg være helt mig selv. Hun møder mig med varme, humor og en ærlighed, der gør det trygt at lægge den stærke facade fra m“Jeg var træt af samtaler, hvor vi bare blev ved med at vende fortiden. Hos Grethe oplevede jeg noget helt andet. Hun er god til hurtigt at få øje på det, der spænder ben, og hjælpe mig med at finde det næste lille skridt. Det gjorde en reel forskel i min hverdag.”ig.”
“Jeg var træt af samtaler, hvor vi bare blev ved med at vende fortiden. Hos Grethe oplevede jeg noget helt andet. Hun er god til hurtigt at få øje på det, der spænder ben, og hjælpe mig med at finde det næste lille skridt. Det gjorde en reel forskel i min hverdag.”
"Hun er super skarp til at fange essensen i det du siger, og kan hjælpe dig med at få dine lidt fluffy ideer til at stå klart."
“Grethe har en helt særlig evne til at få mig til at få øje på det, jeg ikke selv kunne se. Hun stiller spørgsmål, jeg ikke lige havde tænkt på, men som pludselig får tingene til at give mening.”
Ansigtet bag firmaet Grethe Smedegaard
Jeg har selv prøvet at stå et sted i livet, hvor den gamle rute ikke længere fungerede.
I mange år var jeg hende, der fik tingene til at fungere. Den stærke, den ansvarlige og hende, der bare knoklede videre. Indtil min krop en dag sagde stop.
Det blev begyndelsen på et stort opgør med den måde, jeg havde levet mit liv på – og på mange års læring om, hvad der sker, når vi mister forbindelsen til os selv.
I dag bruger jeg både min faglighed og mine egne erfaringer til at hjælpe andre, når livet har slået en kolbøtte.
Jeg er især god til at lytte efter det, der ligger mellem linjerne, stille de spørgsmål, man måske helst vil glide udenom, og hjælpe med at få det uklare til at stå klart.
Jeg tror ikke på, at jeg skal fortælle dig, hvad du skal gøre. Jeg hjælper dig med at finde ud af, hvad der er rigtigt for dig.
Skal vi tage en snak?
Nogle gange ved du allerede, hvad du har brug for.
Andre gange ved du bare, at noget ikke fungerer, som det skal.
Du behøver ikke have det hele på plads, før du rækker ud. Fortæl mig, hvad der fylder, så finder vi ud af, om jeg er den rigtige til at hjælpe dig – og hvilken vej der giver mening herfra.
Kemien mellem os betyder noget. Det gør det også for mig, at det føles rigtigt for dig at være her.