Intuitionen er en hvisken – frygten er et skrig
Er det din mavefornemmelse, der prøver at fortælle dig noget – eller er det frygten, der råber så højt, at du ikke længere kan høre dig selv?
Har du nogensinde stået over for et valg, hvor én del af dig siger:
“JA! Gør det!”
Mens en anden del råber:
“NEJ, NEJ, NEJ! Hvad fanden tænker du på?”
Velkommen.
Det kender jeg godt.
Og det svære er, at både intuition og frygt kan føles meget ægte.
Så hvordan pokker skal man vide, hvad man skal lytte til?
Intuition er ikke en facitliste
Jeg tror ikke længere på, at intuition altid føles rolig, let og fantastisk.
For nogle gange kan noget godt føles pissehamrende ubehageligt, selvom det er det rigtige for dig.
Det nye job.
Den svære samtale.
At sige fra.
At forlade noget, der ikke fungerer.
At gøre noget, du aldrig har prøvet før.
Det kan sagtens give hjertebanken og sommerfugle i maven.
Så det er ikke helt så simpelt som:
“Hvis det føles godt, skal jeg gøre det.”
Hvis det var sådan, kunne vi jo bare spørge maven om alt.
“Skal jeg købe de her sko?”
“Skal jeg sige mit job op?”
“Skal jeg spise pizza?”
Og jeg kan allerede høre min mave svare på det sidste. 😂
Det, jeg synes er mere interessant, er at lære at undersøge det, du mærker.
Når frygten tager mikrofonen
Frygt kan være høj.
Rigtig høj.
Den kan komme med et helt foredrag:
Hvad nu hvis det går galt?
Hvad vil de andre tænke?
Hvad hvis du fortryder?
Hvad hvis du ikke kan klare det?
Hvad hvis du bliver alene?
Hvad hvis du fucker det hele op?
Hold kæft, den abe kan snakke.
Og nogle gange er frygten faktisk nyttig.
Hvis du står på kanten af en motorvej, er det en fremragende idé at lytte til den.
Men i andre situationer prøver frygten måske bare at beskytte dig mod noget, der er ukendt.
Og ukendt er ikke nødvendigvis det samme som farligt.
Det er en vigtig forskel.
Men mavefornemmelsen kan også være værd at lytte til
Der kan også være situationer, hvor du møder et menneske eller står i en situation og tænker:
“Der er et eller andet her, der ikke føles rigtigt.”
Du kan måske ikke forklare det.
Du kan ikke lave en PowerPoint-præsentation med 17 gode argumenter.
Du kan bare mærke, at noget stritter.
Og så synes jeg faktisk, vi skal tage det alvorligt.
Ikke nødvendigvis som et bevis på, at den anden person er forkert.
Men som information.
Noget i dig reagerer.
Så i stedet for enten at overhøre det eller konkludere:
“Min intuition siger nej, så jeg skal væk!”
kan du spørge:
“Hvad er det egentlig, jeg reagerer på?”
Det er dér, det bliver interessant.
Jeg har selv taget masser af valg ud fra frygt
Jeg er på ingen måde hellig her.
Jeg har truffet masser af valg, fordi noget føltes tryggere.
Fordi jeg tænkte, at jeg burde.
Fordi andre mente, at det var det rigtige.
Fordi jeg ikke ville skuffe nogen.
Fordi jeg tænkte:
“Man skal også lige give det en chance.”
Og nogle gange var det helt rigtigt.
Andre gange var det bestemt ikke.
Jeg har også prøvet at overhøre den der lille fornemmelse af:
“Grethe… det her er faktisk ikke dig.”
Og bagefter har jeg tænkt:
“Nå ja. Den skulle jeg måske have lyttet lidt mere til.”
Ikke fordi min intuition havde en magisk facitbog.
Men fordi jeg egentlig godt vidste, at noget ikke fungerede.
Jeg havde bare ikke lyst til at handle på det.
Og det er måske en vigtig forskel.
Det handler ikke om at være frygtløs
Jeg tror faktisk, vi nogle gange gør det unødigt svært for os selv.
Vi tror, at vi skal vente på, at vi føler os helt sikre.
At frygten skal forsvinde.
At vi skal være 100 % overbeviste.
Det kommer vi til at vente længe på.
For mod er ikke fraværet af frygt.
Det kan også være:
“Jeg er sgu bange, men jeg gør det alligevel.”
Jeg har selv stået med rystende knæ og gjort ting, jeg vidste, jeg havde brug for at gøre.
Ikke fordi jeg var sikker på, at det ville gå godt.
Men fordi jeg var mere sikker på, at jeg ikke havde lyst til at blive stående det samme sted.
Det er noget helt andet.
Så hvordan finder du ud af, hvad der foregår?
Prøv at lade være med at træffe beslutningen med det samme.
Stop op.
Træk vejret.
Og stil dig selv nogle helt konkrete spørgsmål:
Hvad er jeg egentlig bange for?
Er jeg bange for selve situationen?
Eller er jeg bange for, hvad andre vil tænke?
Hvad ved jeg faktisk?
Og hvad gætter jeg på?
Hvis jeg ikke var bange for at skuffe nogen, hvad ville jeg så have lyst til?
Hvis jeg vidste, at jeg godt måtte ændre mening senere, hvad ville jeg så vælge?
Og måske det vigtigste:
Hvad har jeg brug for lige nu?
Det kan godt være, at svaret ikke kommer med det samme.
Det er helt okay.
Du må gerne sove på det.
Du må gerne gå en tur.
Du må gerne skrive det ned.
Du må gerne vende det med én, du stoler på.
Du må gerne sige:
“Jeg ved det faktisk ikke endnu.”
Det er også et svar.
Prøv at skelne mellem fakta og frygt
Den her øvelse er jeg ret vild med.
Tag et valg, du går og tumler med.
Det ved jeg
Skriv kun det, du faktisk ved.
Ikke hvad du tror.
Ikke hvad andre måske tænker.
Ikke hvad der kan ske.
Kun det, du ved.
Det frygter jeg
Her må du skrive alt det andet.
Hvad nu hvis…
Hvad vil de tænke…
Hvad hvis det går galt…
Hvad hvis jeg fortryder…
Og pludselig kan du måske se noget, du ikke kunne se, mens det hele kørte rundt i hovedet.
Måske er der faktisk en reel grund til at sige nej.
Måske er det mest frygt.
Måske er det lidt af begge dele.
Og måske mangler du bare nogle oplysninger, før du kan træffe en beslutning.
Det er præcis derfor, jeg ikke synes, vi skal gøre intuition til en magisk GPS.
Nogle gange skal vi simpelthen lige finde kortet frem først.
Og hvad så med de mennesker, hvor noget bare stritter?
Her bliver jeg lidt mere kontant.
Hvis du møder et menneske og igen og igen får en dårlig fornemmelse, så behøver du ikke ignorere den, bare fordi du ikke kan forklare den.
Du behøver heller ikke straks beslutte, at personen er et røvhul.
😂
Du kan bare sætte tempoet ned.
Lære mennesket bedre at kende.
Holde lidt igen.
Se på handlingerne.
Mærke efter, hvordan du har det sammen med personen.
Og give dig selv lov til at sige:
“Det her vil jeg faktisk ikke.”
Du behøver ikke en dommerkendelse for at vælge en relation fra.
Og du behøver heller ikke kunne bevise, at den anden har gjort noget forkert.
Du må godt tage dig selv alvorligt.
Du må godt skifte mening
Det her synes jeg også er vigtigt.
Bare fordi du én gang har sagt ja, betyder det ikke, at du skal blive ved med at sige ja.
Bare fordi du begyndte på noget, betyder det ikke, at du skal gennemføre for enhver pris.
Bare fordi du har valgt en bestemt vej, betyder det ikke, at du ikke må opdage, at du vil noget andet.
Livet er ikke en eksamen, hvor du får minuspoint for at ændre mening.
Nogle gange finder vi først ud af, hvad vi vil, efter vi har prøvet noget.
Det er ikke fiasko.
Det er information.
Og det er faktisk en af de ting, jeg selv har lært at sætte mere pris på:
Jeg behøver ikke kende hele vejen.
Jeg skal bare kunne mærke, hvad der giver mening som næste skridt.
Så hvem sidder egentlig ved rattet?
Det her synes jeg også er vigtigt.
Bare fordi du én gang har sagt ja, betyder det ikk
Måske skal du ikke vælge mellem intuition og frygt.
Måske skal du lære at lytte til begge.
Frygten kan fortælle dig, hvad du er bange for.
Mavefornemmelsen kan fortælle dig, at noget er værd at undersøge.
Forstanden kan hjælpe dig med at se på fakta.
Og så er det stadig dig, der træffer beslutningen.
Det er faktisk ret vigtigt for mig.
Jeg vil ikke have, at du bytter én autoritet ud med en anden.
Du skal ikke gå fra:
“Hvad synes alle andre, jeg skal gøre?”
til:
“Hvad siger min intuition, at jeg skal gøre?”
Du skal hen til:
“Hvad er sandt for mig, hvad har jeg brug for, og hvad vil jeg gøre herfra?”
Det er dér, du begynder at tage dit eget liv tilbage.
Så næste gang du står med et valg, og aben på skulderen går helt amok, så prøv at stoppe op.
Lyt.
Undersøg.
Mærk.
Tænk.
Og vælg så.
Ikke nødvendigvis det nemmeste.
Ikke nødvendigvis det tryggeste.
Men det, der giver mening for dig.
Man kan tude over ikke at vide, hvad man skal gøre – eller man kan stoppe op og begynde at undersøge, hvad der faktisk foregår.
Og måske er det netop dér, du finder din næste vej.
e, at du skal blive ved med at sige ja.
Bare fordi du begyndte på noget, betyder det ikke, at du skal gennemføre for enhver pris.
Bare fordi du har valgt en bestemt vej, betyder det ikke, at du ikke må opdage, at du vil noget andet.
Livet er ikke en eksamen, hvor du får minuspoint for at ændre mening.
Nogle gange finder vi først ud af, hvad vi vil, efter vi har prøvet noget.
Det er ikke fiasko.
Det er information.
Og det er faktisk en af de ting, jeg selv har lært at sætte mere pris på:
Jeg behøver ikke kende hele vejen.
Jeg skal bare kunne mærke, hvad der giver mening som næste skridt.