Man kan tude, eller man kan handle – har du tudet færdig?
Hvad ligger der egentlig bag det provokerende motto ”man kan tude eller man kan handle”?
Hvad ligger der egentlig bag det provokerende motto ”man kan tude eller man kan handle”?
Hvad ligger der egentlig bag det provokerende motto ”man kan tude eller man kan handle”?
Citatet stammer fra ”Anja og Viktor” filmen ”brændende kærlighed” der blev lanceret i 2007. Lige siden jeg så den første gang, har de ord fulgt mig. Det er spot on på min livsfilosofi, fordi det beskriver mit liv så utrolig godt.
Livet følger nemlig sjældent en drejebog eller en romantisk film, hvor alle lever lykkeligt til deres dages ende. Det virkelige liv byder på rutsjeture og bakketoppe, der skal bestiges. Det lyder næsten som en kliché, men lad os dykke ned i, hvad jeg mener med ”man kan tude eller man kan handle” – for vejen dertil har været alt andet end klichéagtig for mig.
Den bedste måde at gøre det på er ved at fortælle dig en lille brøkdel af min egen historie.
Man anslår at ca. 80 % af befolkningen er vokset op i en dysfunktionel familie (tallet stammer fra bogen Adult Children of Alcoholics (1983) af Janet G. Woititz, som var en central figur i bevægelsen omkring voksne børn af dysfunktionelle familier.) Når jeg siger dysfunktionel så handler det ikke kun om misbrug, men også om familier med perfektionisme, undertrykte følelser, kronisk sygdom osv.
Jeg er selv en del af den statistik. Jeg voksede op med en mor der led af undertrykte følelser og aldrig sagde fra og hendes mand der var narcissistisk på grænsen til det psykopatiske. Så jeg lærte tidligt i livet at det er bedst at liste langs væggen for at overleve den fysiske og psykiske vold.
Det tog jeg med mig da jeg startede i skolen. Mens de andre børn løb rundt og larmede listede jeg langs væggene.
Vi flyttede meget, hvilket betød en del skoleskift og aben fulgte med som en trofast ven på skulderen. Det betød at fra 3-7 klasse blev jeg offer for massiv og grov mobning. Jeg blev slået, sparket, fik buksevand, blev sjældent inviteret med til fødselsdage osv… Jeg havde lært hjemmefra, at man bare skulle tie og være stille så det gjorde jeg
Teenagertiden var ikke meget bedre og hvor andre gik i byen og festede, sad jeg hjemme på mit værelse og drømte om et andet liv mens jeg syntes at det var synd for mig… Jeg valgte at tude – mest for mig selv – fordi jeg ikke havde lært andet.
Mit vendepunkt kom i 1997. Min mor døde af kræft efter kun fire måneders sygdom. Selvom vi ikke var tætte, fordi jeg var vred over, at hun tillod volden og alt det andet der foregik i hjemmet, væltede min verden.
Jeg stod pludselig alene i verden kun 21 år gammel…. Familien forsvandt efter bisættelsen og det er minimalt hvad jeg har hørt fra dem siden… Er jeg bitter? Nej, jeg undrer mig mest…
Men det der med at stå palle alene i verden gjorde også at jeg opdagede at jeg faktisk er ret stærk og at jeg er en fighter… Jeg nægtede simpelthen at fortiden (skolegangen og min mors mand) skulle definere min fremtid og hvem jeg var.
Så for første gang i mit 21-årige liv fik jeg venner… Jeg faldt og slog mig mange gange men rejste mig op igen og tog nogle små museskridt ud i verden igen.
Sådan har jeg gjort hver gang livet har vist sig fra en anden side end det jeg sad og drømte om på værelset som teenager…
Til dig der siger: ”Det kan jeg ikke”
Måske tænker du: ”Jamen Grethe, du forstår det ikke… Jeg har været igennem kræft, mistet mine kære, levet i vold og haft stress. Jeg kan ikke bare rejse mig.”
Til dig vil jeg sige bullshit…
Jeg siger det med kærlighed, men jeg siger det direkte. For jeg har selv haft kræft! Jeg har også mistet endda rigtig mange! Jeg har også været pårørende til en kræftsyg og begravet dem! Jeg har også levet i et fysisk og psykisk voldelige forhold! Jeg har været så alvorlig ramt af stress at jeg mistede det meste af min førlighed Og jeg kunne nævne meget mere jeg har været igennem…
Det handler om at træffe et valg: Vil du lade modgangen definere dig, eller vil du tage ansvaret hjem og bestemme, HVORDAN DU VIL LEVE DIT LIV?
Jeg flytter dig – med varme og no-bullshit
I know jeg er hård og direkte… Men det er præcis sådan jeg flytter mine klienter… Jeg nedgør aldrig nogen, men indimellem er der brug for et menneske, der tør sige: ”Stop med at tude – handl i stedet.” Hos mig foregår det altid med en varm, kærlig tone og dyb respekt for din historie.
Jeg er overbevist om ingen af os kommer igennem livet uden knubs… Jeg tror ikke på livet kan leves efter en drejebog. Men jeg tror på at vi hver især kan træffe et valg om hvordan vi vil leve vores liv… Vi kan vælge at være den veninde, der altid er negativ og offer for omstændighederne – eller vi kan tage førersædet i vores eget liv.
Tuder jeg aldrig selv? Jo for fanden!… Jeg tuder også når livet rammer mig. Forskellen er bare, at jeg tuder 1-2 dage, så rejser jeg mig igen, børster støvet af knæene og gør noget, der giver mig, bobler i maven.
Og det med bobler i maven som også er en del af min livsfilosofi det får du en anden gang.
Nu spørger jeg dig:
Tuder du? Eller er du klar til at handle?
Jeg ved, at man nogle gange skal tude færdig, før man er klar til at handle. Men hvis du har fået nok af at gå i ring, så lad os kigge på dine blinde vinkler sammen.
Jeg har værktøjskassen klar – er du klar til at tage styringen?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine tanker direkte i din indbakke. Her er ingen freebies eller smarte salgstricks – bare inspiration til dig, der er klar til at tage ansvaret hjem.