Elsk dig selv – sådan helt ind til kernen
Selvkærlighed handler ikke om spejlbilleder – men om at komme hjem i dig selv
Du tror måske, at du har gjort det.
Altså elsket dig selv.
Bare fordi du har sagt det til dig selv i spejlet.
Bare fordi du er begyndt at sige nej (i hvert fald nogle gange).
Bare fordi du har læst bøger, taget kurser og arbejdet med dig selv i årevis.
Men lad mig spørge dig direkte sådan hånden på hjertet!
Og svar helt ærligt.
Elsker du dig selv – eller tåler du dig selv?
Der er nemlig en kæmpe forskel
Når selvudvikling bliver en ny måde at præstere på
Mange af de mennesker (incl mig selv), jeg møder i ”intuitive samtaler om livet”, har arbejdet så meget med sig selv, at det næsten er blevet til et helt nyt ideal.
Et nyt “jeg bør” at leve op til.
Et nyt projekt, de ”bare” skal lykkes med.
Måske er det blevet til et nyt sted, hvor de kan føle sig bagud, ikke nok, ikke færdige endnu.
Men de (og fingeren peger tilbage på mig for jeg har også været der og kan stadig falde i fælden) glemmer en ting:
Kærligheden til dig selv handler ikke om at blive færdig.
Det handler tværtimod om at komme hjem.
Hjem til det sted, hvor du tør mærke dig selv.
Helt uden filter.
Uden flugt.
Og uden hele tiden at forsøge at fixe det, der føles forkert.
Du vil skubbe kærligheden væk – hvis du ikke tror, du fortjener den
Du kan ikke elske dig selv, hvis du hele tiden venter på, at noget eller nogen udenfor dig skal bekræfte dit værd.
Det kunne være din partner.
Dit job (hold kæft hvor har jeg selv søgt anerkendelse der tusindvis af gange da jeg arbejdede i det kommunale)
Anerkendelsen fra andre – du ved det med skulderklap, ros, osv.
Hvis du ikke tror på, at du fortjener det bedste – så kommer det ikke tæt på dig.
Du vil ubevidst skubbe det væk.
Sabotere det.
Du vil gå ind i relationer, hvor du skal kæmpe for dem, fordi det føles som det, du kender. (been there done that ræddi mange gange)
Reflektionsspørgsmål:
Hvis du virkelig troede på, at du var værd at elske – hvordan ville dit liv så se ud?
Det starter med dig – ikke med dem
Ingen kan give dig det, du ikke selv tror, du fortjener.
De kan prøve.
De kan elske dig.
De kan beundre dig.
De kan give dig gaver, komplimenter og omsorg.
Men hvis du ikke elsker dig selv og selv syntes at du er dejlig – så vil det hele føles som et vindpust.
Det er kortvarigt.
Det er tomt.
Og det er ikke til at stole på.
Du skal vælge dig selv – ikke bare en gang, men igen og igen
At elske dig selv kræver mod.
Mod til at vælge dig selv – også når det betyder, at du må flytte dig fra:.
– Job, der dræner dig.
– Relationer, der kvæler dig
– Roller, du aldrig bad om at spille.
Og ja det lyder let men jeg ved om nogen at det ikke er nemt for jeg har været der…
Jeg har haft et job der gav mig kronisk stress, jeg har været i relationer der kvalte mig langsomt og er du gal jeg har spiller roller som ”den søde pige”, ”den forstående”, ”den overbærende” og jeg skal gi dig…
Men når du flytter dig fra modstanden, så er det ægte og ærligt overfor dig selv.
Plus det er nødvendigt, hvis du vil leve et liv, der føles som dit (og ikke dikteret af andre)
Reflektionsspørgsmål:
Er der noget i dit liv, du bliver i – selvom du godt ved, det ikke nærer dig?
Der er ingen, der kommer og redder dig
Selvkærlighed handler ikke om at vente på, at nogen ser dig og vælger dig.
Det handler om, at du ser dig selv – og at du vælger dig selv.
Det betyder, du tør stå ved dine behov.
Dine følelser.
Dine grænser.
Dine længsler.
Det betyder, du holder dig selv, når det gør ondt – i stedet for at flygte.
Det betyder, du tager ansvar for det liv, du drømmer om – uden at vente på tilladelse fra andre.
Det er i dine ridser og revner, kærligheden bor
Vi lever i en verden hvor vi bombes med det jeg kalder glansbilleder… Billeder af det perfekte liv, den perfekte krop, den perfekte partner osv..
Så der er ikke noget at sige til at vi tror, at vi skal være fejlfrie, se ud på en bestemt måde, være på en bestemt måde for at vi kan elske os selv.
Men det er faktisk lige omvendt.
Det er i det uperfekte, det levende bor.
Det er i dine ridser, din nerve og din dybde findes.
Når du elsker dig selv, tør du stå i alt det, der er råt og ægte.
Du behøver ikke længere forsøge leve op til glansbillederne.
Du behøver ikke længere spille en rolle.
Du behøver ikke længere overbevise nogen.
Du ved, at du er nok.
Bare fordi du er dig.
Reflektionsspørgsmål:
Hvilken del af dig selv kæmper du stadig med at acceptere? Og hvad ville der ske, hvis du elskede den med – ikke på trods, men med?
I dag er altid en ny begyndelse
Så det jeg siger er at du behøver ikke have styr på det hele for at starte med at elske dig selv.
Du skal bare begynde at møde dig selv, som du ville møde et barn, der var ked af det.
Med nærvær.
Med varme.
Med blødhed.
Det er aldrig for sent.
I dag er nemlig en ny mulighed. En ny start…
– For at vælge dig selv – igen.
– For at elske dig selv – for første gang eller for 117. gang det er fuldstændig lige meget… Det vigtigste er du elsker dig selv…
Og jeg er her, hvis du vil gå vejen sammen med en, der har stået det sted selv. For hold kæft det tog en krig at lære at elske mig selv…. Jeg var langt oppe i 40 ´erne inden jeg mærkede kærligheden – den ubetingede kærlighed til mig selv.
Jeg havde den til min datter men mig selv…. Der var tusind ting galt indtil den dag jeg steg af glansbillede-toget og så mig selv dybt i øjnene og opdagede jeg var forelsket… Forelsket i mig selv…
Det er også noget af det, vi arbejder med i ”intuitive samtaler om livet.”
Du har nemlig ikke brug for flere teknikker – dem har du rigeligt af.
Du har bare brug for at møde dig selv fra et sted hvor du må være hele dig.
Jeg ser det hos mine klienter. Igen og igen.
Hvis du vil forstå, hvorfor du stadig ikke føler dig fri – selvom du godt ved alt det her – så læs også mit indlæg om overbevisninger
Eksempler fra "min lille hule"
En klient sagde:
“Jeg ved godt inderst inde, at jeg ikke er tyk. Men jeg føler mig tyk – altid. Derfor er jeg altid på kur.”
Det viste sig da vi havde gravet længe at det var en overbevisning en pige i klassen engang havde skabt hos klienten da hun i en gymnastiktime udbrød ”du er så tyk at du ikke engang kan hoppe over buk” og den sætning havde skabt en overbevisning om at klienten var tyk.
En anden sagde:
“Jeg ved, jeg burde stille krav i kærlighed. Men jeg bliver lille, hver gang han ikke skriver.”
Det bundede i at en teenageflirt, havde ghostede hende.
En tredje sagde:
“Jeg har haft succes på jobbet i 15 år – og stadig tror jeg ikke, jeg er god nok.”
Det bundede i hans far engang havde skældt ham ud for ikke at være grundig nok med lektierne.
Så vi kan nok blive enige om at det ikke er rationelt.
Men det er gamle overbevisninger, der bor i kroppen.
Refleksionsspørgsmål:
- Kan du huske en konkret episode, hvor en overbevisning måske blev født i dig?
Hvordan fanden bryder man så med en overbevisning?
Du ændrer ikke en overbevisning ved at tale dig fra den eller fra den ene dag til den anden.
Du ændrer den ved at blive opmærksom på den – og derefter handle anderledes.
Noget af det du kan gøre er:
- Læg mærke til sætningen i dit hoved.
– “Det skal være hårdt.”
– “Jeg er ikke værd at elske.”
– “Jeg skal klare det selv.” - Spørg dig selv: Hvem lærte mig det her?
– Ikke for at bebrejde, men for at forstå. - Øv dig i at vælge nyt – selvom det føles uvant.
– Tillad dig at bede om hjælp.
– Øv dig i at tro på, at det må være let.
– Vær kærlig, når det gamle dukker op igen. - Gør det med støtte.
– Vi er ikke skabt til at bryde gamle mønstre alene. Faktisk er det som at bestige verdens højeste bjerg at bryde en overbevisning selv.
Det kræver ofte en helt neutral person der ser tingene fra helikopteren… Som kan stille de helt rigtige spørgsmål…
Jeg arbejder stadig med det selv
Lad mig bare sige at jeg har arbejdet intenst med mine overbevisninger. Nøj jeg har arbejdet længe, dybt, kærligt osv…
Men den med at livet er hårdt? Ja den dukker stadig op når livet rammer (som det jo gør nogle gange)
Ikke som en sætning, jeg tror på.
Men mere som en følelse. En grundstemning, der kan ramme mig, når livet strammer til.
Når det sker så minder jeg mig selv om:
- Det må godt være let.
- Det skal faktisk være let.
Men det kræver, at vi tør slippe det gamle.
At vi tør tro på, at det ikke er svaghed, når livet ikke er en kamp.
Det er frihed.
Måske mærker du nu:
“Det er derfor, jeg har det sådan…”
Så er du ikke alene.
Jeg ved, hvordan det føles.
Og jeg ved, hvordan det føles at bryde ud af det.
I mine “Intuitive samtaler om livet” arbejder vi netop med det, du ikke kan tænke dig ud af.
Vi finder roden.
Vi løsner det, der sidder fast i kroppen.
Og vi skaber nye overbevisninger, som ikke er bygget på smerte – men på sandhed.
Reflektionsspørgsmål til dig:
Hvilken overbevisning holder mig fast?
Hvor stammer den fra?
Hvad ville der ske, hvis jeg troede på noget andet?
Grethe Smedegaard – Terapi & Livsdesign
Thorslundvej 2 B,
5000 Odense C
hej@grethesmedegaard.dk
CVR 41881208
Privatlivspolitik
Grethe Smedegaard – Happy Lifestyle | Copyright 2020-2024 – all rights reserved