Du kan ikke skabe et nyt liv med gamle vaner
Du ved det hele … men hvorfor ændrer der sig så ikke noget?
Du ved godt, at du skal sige nej.
Du ved også, at du skal sætte en grænse.
Og du ved måske ovenikøbet, at du skal vælge dig selv lidt mere.
Og alligevel siger du ja.
Igen.
Og igen.
Og igen.
Og bagefter bliver du irriteret.
Måske på den anden.
Måske på dig selv.
Og måske sidder du med den der:
“FUCK ALTSÅ. Jeg ved jo godt alt det her. Hvorfor gør jeg så stadig det modsatte?”
Det kender jeg.
For jeg har selv stået lige dér.
Flere gange end jeg har lyst til at indrømme. 😉
Det er nemmere at vide det end at gøre det
Der er nemlig forskel på at vide noget og på at kunne gøre noget andet, når man står midt i situationen.
Du kan sagtens have læst bøger.
Gået i terapi.
Tænkt over dine mønstre.
Haft lange samtaler med dig selv i bilen.
Været helt klar over, hvad du egentlig burde gøre.
Og så alligevel høre dig selv sige:
“Ja, det er fint.”
Selvom du mener nej.
Eller tage endnu en opgave på dig, selvom du allerede er ved at drukne.
Eller blive i en situation, du egentlig godt ved, ikke fungerer for dig.
Det betyder ikke, at du er dum.
Det betyder heller ikke, at du ikke vil forandre dig.
Det betyder bare, at det gamle ofte er nemmere at gøre end det nye.
Din hjerne elsker det, den kender
Vaner er ikke kun tandbørstning, kaffe om morgenen og hvilken side af sengen, du sover i.
Vaner kan også være måden, du reagerer på.
At sige ja.
At glatte ud.
At tie stille.
At tage ansvar for det hele.
At spørge alle andre, hvad de synes, før du spørger dig selv.
At trække dig, når noget bliver svært.
At blive ved lidt for længe.
Det kan føles så naturligt, at du næsten ikke opdager, at du gør det.
Lidt ligesom et gammelt styresystem.
Sådan lidt Commodore 64-agtigt. 😂
Det kører bare.
Du behøver ikke tænke:
“Nu vil jeg lige overhøre mig selv igen.”
Du gør det bare.
Og først bagefter opdager du:
“Nå. Der gjorde jeg det igen.”
Det interessante er ikke, at du gør det
Det interessante er, hvad der sker lige før.
For der er ofte et lille øjeblik.
Et sekund.
Måske mærker du irritation.
Måske får du lyst til at sige nej.
Måske tænker du:
“Det her har jeg faktisk ikke lyst til.”
Og så kommer den gamle reaktion.
“Det er også synd for hende.”
“Det bliver sikkert besværligt.”
“Jeg kan jo lige så godt gøre det.”
“Jeg gider ikke konflikten.”
“Det går nok.”
Og vupti.
Så er du tilbage i det gamle.
Jeg har også selv haft nogle ret genstridige vaner
Jeg har gennem tiden haft forskellige måder at håndtere ting på, når livet blev svært.
Jeg har dulmet.
Jeg har overhørt mig selv.
Jeg har forsøgt at klare det hele.
Jeg har sagt ja, når jeg mente nej.
Og jeg har nogle gange valgt det velkendte, selvom jeg godt vidste, at det ikke var det, jeg egentlig havde brug for.
Ikke fordi jeg ikke vidste bedre.
Det gjorde jeg faktisk godt.
Men viden er ikke altid nok.
Og det er måske noget af det vigtigste, jeg selv har lært.
Du behøver ikke slå dig selv i hovedet
For hvis du hver gang, du falder tilbage i det gamle, begynder at fortælle dig selv, at du er svag, dum eller håbløs, så har du faktisk bare tilføjet endnu et problem.
Du har ikke brug for mere selvkritik.
Du har brug for at opdage, hvad der sker.
“Okay. Der gjorde jeg det igen.”
Og så:
“Hvad skete der egentlig?”
Hvad tænkte jeg?
Hvad mærkede jeg?
Hvad var jeg bange for?
Hvad havde jeg egentlig lyst til?
Og hvad gjorde jeg så?
Det er dér, det bliver interessant.
For når du begynder at opdage mønsteret, får du også mulighed for at gøre noget andet næste gang.
Du skal ikke ændre hele dit liv på tirsdag
Det er her, mange af os kommer til at gøre det lidt for besværligt.
Vi beslutter os for, at NU skal alt være anderledes.
Fra i morgen siger jeg nej.
Fra i morgen prioriterer jeg mig selv.
Fra i morgen får jeg styr på økonomien, hjemmet, arbejdet, relationerne og resten af mit liv.
Rolig nu. 😂
Du behøver ikke ændre det hele på én gang.
Du kan begynde ét sted.
Måske bare med at opdage det øjeblik, hvor du plejer at overhøre dig selv.
Og så prøve noget andet.
Et lille nej.
En pause.
Et:
“Jeg skal lige tænke over det.”
Et:
“Det kan jeg faktisk ikke.”
Et:
“Det har jeg ikke lyst til.”
Eller bare:
“Vent. Hvad vil jeg egentlig?”
Det kan være nok til at skabe en lille åbning.
Du må godt vælge anderledes
At gøre noget nyt føles ikke nødvendigvis trygt første gang.
Faktisk kan det føles pisseuvant.
Hvis du altid har sagt ja, kan et nej føles voldsomt.
Hvis du altid har ordnet det hele selv, kan det være mærkeligt at bede om hjælp.
Hvis du altid har tilpasset dig andre, kan det næsten føles egoistisk at spørge:
“Hvad vil jeg?”
Men uvant er ikke det samme som forkert.
Det er bare nyt.
Og nye vaner bliver ikke skabt af, at du beslutter dig én gang.
De bliver skabt, når du opdager det gamle mønster og øver dig i at vælge anderledes.
Igen.
Og igen.
Og ja … nogle gange falder du tilbage.
Det gør jeg også.
Forskellen er, at jeg ikke længere synes, jeg skal skælde mig selv ud for det.
Jeg opdager det.
Jeg kigger på det.
Og så vælger jeg igen.
Så hvad gør du, når du opdager dig selv i det gamle?
Prøv næste gang at stoppe op et øjeblik.
Ikke for at analysere hele dit liv.
Bare spørg:
Hvad er det, jeg er ved at gøre lige nu?
Hvad har jeg egentlig lyst til?
Hvad siger jeg ja til, som jeg egentlig mener nej til?
Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var bange for at skuffe nogen?
Og måske vigtigst:
Hvad er ét lille andet valg, jeg kan tage lige nu?
Ikke det perfekte valg.
Bare et andet valg end det gamle.
Du er ikke gået i stykker
Jeg tror ikke på, at du skal fikse dig selv.
Du er ikke et projekt, der skal repareres.
Men du kan godt have nogle gamle vaner, der ikke længere passer særlig godt til det menneske, du er blevet.
Og så må du gerne lære noget nyt.
Ikke fordi der er noget galt med dig.
Men fordi livet forandrer sig.
Og det gør du også.
Så måske handler det ikke om at blive en helt ny version af dig selv.
Måske handler det om at begynde at træffe nogle valg, der passer bedre til den, du allerede er.
For du kan ikke skabe et nyt liv med gamle vaner.
Men du behøver heller ikke smide hele dit gamle liv på lossepladsen.
Du kan begynde med det næste valg.
Man kan tude over, at man gjorde det igen – eller man kan opdage, at næste gang kan man prøve noget andet.
Hvad vil du gøre anderledes?
Hvis du står i et mønster, du bliver ved med at gentage, kan en samtale være en måde at få øje på det sammen med en, der ikke står midt i det.