Grethe Smedegaard | Specialist i personlig udvikling

Dit indre navigationsværktøj til hverdagen

MÆRK-kompasset – Dit indre fundament, når livet udfordrer dig

MÆRK-kompasset er bygget op som et kompas. Det har fire byggesten ligesom de fire verdenshjørner, og det har et frirum. Tilsammen skaber det et stærkt, kropsligt og mentalt fodfæste. Jeg tror nemlig ikke på, at varige forandringer handler om hurtige quickfixes – for mig handler det om at opbygge et fundament, der rent faktisk holder, når hverdagen og livet sender dig ud i et stormvejr.

behandlinger Fyn, akupunktur på fyn, hjemmebehandling, personlig selvudvikling
MÆRK-kompasset, indre fundament

De fire kropslige byggesten

Gennem de fire kropslige byggesten MOD, ÆRLIGHED, RO og KRAFT arbejder vi målrettet med at skabe et fundament, der holder, når stormen kommer.
Hvert verdenshjørne og byggesten understøtter det næste, så du trin for trin slipper den opslidende autopilot og genvinder balancen i dit liv.

M: MOD

Mange af os overhører kroppens advarselssignaler og ender med blot at overleve frem for faktisk at leve.
I byggestenen MOD finder vi modet til at stoppe vores autopilot, mærke efter i nervesystemet og turde spørge os selv:
Hvad vil jeg egentlig?

Æ: ÆRLIGHED

Hvis vi lever på andres præmisser, opbygger vi hurtigt en stærk facade udadtil, hvor vi lader som om, alt er fint. I byggestenen ÆRLIGHED skaber vi rum til den dybe, forløsende ærlighed over for dig selv. Du lærer at smide masken, og stå fast på dine egne behov og sætte grænser uden skyldfølelse.

R: RO

Med tiden kan det konstante, indre pres og det opslidende tankemylder æde al din energi. Byggestenen RO handler om at skabe en dyb kropslig, men også mental ro, så du kan stoppe med at føre den indre krig mod dig selv og finde fuldstændig fred i eget nervesystem.

K: KRAFT

Når du forstår dine egne mønstre og tør sætte dine grænser, genvinder du din indre handlekraft. I byggestenen KRAFT aktiverer vi din personlige kraft, så du mærker, at du altid har et valg, og at det er dig, der har ansvaret og indflydelse på din egen retning og dit eget liv.

I midten: Dit frirum

Lige i midten af MÆRK-kompasset finder du FRIRUMMET. Det er det trygge og uforstyrrede sted, hvor du mærker dig selv, handler på tingene og kan mærke roen helt ind i hjertet.

Beregn ny rute

Vi ved alle godt, at livet ikke bare stopper, fordi du har fundet din balance. Der vil helt naturligt komme dage med modgang, stress, sorg eller livskriser, der ændrer de betingelser du satte i første omgang. BEREGN NY RUTE – den store, lyserøde pil rundt om kompasset lærer dig det, der bliver din vigtigste livsfilosofi: Vi går ikke i panik, og vi dømmer ikke os selv som en fiasko, bare fordi der kom en storm, en vind eller nogle gange en orkan. Vi trykker blot på BEREGN NY RUTE tager de næste små museskridt og justerer kursen i hverdagen.

Et stærkere indre fundament med MÆRK-kompasset

Drømmer du om at slippe for det konstante indre pres, overansvaret og følelsen af altid at skulle pakke dig selv væk bag en stærk facade?

Livet vil altid byde på uforudsigelige forandringer, svære situationer og perioder, hvor det hele føles uoverskueligt. De ydre omstændigheder, andre menneskers handlinger og livets udfordringer kan vi ikke altid kontrollere. Det, vi kan styrke, er måden, du møder dem på.

MÆRK-kompasset er udviklet med et klart formål:
At hjælpe dig med at skabe et solidt ståsted i dig selv, så du ikke mister din egen retning og indflydelse, når livet presser dig.

I stedet for kun at symptombehandle stressen, kærlighedssåret, smerterne, vægten eller den konstante trang til at dulme følelserne, arbejder vi med det, der ligger dybere under overfladen. Vi skaber fuld klarhed over dine mønstre, genbygger forbindelsen til din krop og giver dig de konkrete, jordnære redskaber, der gør det muligt at navigere udenom ubevidste overgreb på dig selv.

Personlig udvikling, kropsro, Grethe Smedegaard, erhvervscoach, trivselssamtaler

Hvem holder dig i hånden?

MÆRK-kompasset er den faste ramme i alt hvad jeg tilbyder i mit lille univers. Min egen baggrund samt min tid som sagsbehandler i det offentlige har givet mig en dyb, faglig indsigt i, hvordan langvarigt pres, mistet indflydelse og personlige kriser kan lamme et menneskes nervesystem. Jeg ved præcis, hvordan det føles, når autopiloten og overansvaret spænder ben for din kropsro – for jeg har selv prøvet det.

Med mere end 10 års solid erfaring og uddannelser som bla. akupunktør og NLP coach arbejder jeg ikke ud fra faste, firkantede kasser. For du og din situation er unik og fortjener at blive behandlet sådan. Derfor styrer jeg også min kalender på gammelsdaws måde og tager kun et begrænset antal forløb ind ad gangen. Sammen skræddersyer vi forløbet, varighed og pris ud fra, hvad der passer til dig, dit liv og det næste skridt, dit hjerte længes efter at tage.

Er du klar til at tage det næste skridt?

Du er altid velkommen til at booke en uforpligtende samtale,
hvor vi sammen mærker ind i, hvad der er det helt rette næste skridt for dig og dit liv.

Scroll to Top