Når hovedet føles skilt fra kroppen
Vi hører hele tiden, at vi skal være nærværende.
Men helt ærligt?
Det kan være pisse svært, når hverdagen suser afsted med aftaler, praktiske ting, arbejde, familie og et hoved, der allerede er tre skridt foran.
Du kan godt sidde sammen med andre mennesker og stadig være et helt andet sted.
Det har jeg selv prøvet.
Jeg var jo fysisk til stede. Jeg sad ved bordet. Jeg smilede. Jeg lyttede.
Men mine tanker var allerede videre.
Hvad skulle jeg nå bagefter?
Hvad havde jeg glemt?
Hvad skulle ordnes?
Hvad kunne jeg gøre for at få det hele til at fungere?
Jeg troede egentlig, at jeg var god til at være nærværende.
Det var jeg bare ikke altid.
“Grethe, vi vil være sammen med dig”
For nogle år siden fik jeg et wake-up call, som satte sig fast.
Jeg ville så gerne have, at alle omkring mig havde det godt. Så jeg dækkede bord, ryddede op, planlagde og sørgede for, at alting spillede.
Jeg havde styr på det hele.
Troede jeg.
Indtil min veninde sagde:
“Grethe, vi vil være sammen med dig – ikke med alt det, du har gjort.”
Av.
Den ramte.
For jeg kunne godt se, hvad hun mente.
Jeg havde så travlt med at få alting til at være rigtigt, at jeg næsten glemte at være der selv.
Jeg var med andre ord blevet lidt for god til at gøre – og lidt for dårlig til bare at være.
Når hovedet løber af med dig
Måske kender du det.
Du ligger i sengen, men hovedet er stadig på arbejde.
Du sidder med din familie, men tænker på det, du mangler at ordne.
Du går en tur, men opdager pludselig, at du ikke aner, hvad du egentlig har set undervejs.
Eller du tager den første slurk kaffe og opdager, at koppen allerede er tom.
Hvor fanden blev den af? 😂
Det er ikke nødvendigvis, fordi der er noget galt med dig.
Nogle gange er du bare blevet så vant til at være i gang, at du har glemt at tjekke ind med dig selv.
Du behøver ikke gøre nærvær til endnu en opgave
Det sidste, du har brug for, er en ny ting på to-do-listen:
☐ Vær mere nærværende
☐ Træk vejret rigtigt
☐ Mærk kroppen
☐ Vær i nuet
☐ Husk at slappe af
Så har vi da først fået skabt et projekt. 😉
For mig handler nærvær ikke om at gøre alting perfekt.
Det handler mere om at opdage, når jeg er på vej væk fra mig selv.
Og så vende tilbage.
Det kan være helt enkelt.
Hvad smager min kaffe egentlig af?
Hvordan føles mine fødder mod gulvet?
Hvad kan jeg høre lige nu?
Er jeg faktisk træt – eller kører jeg bare videre, fordi jeg plejer?
Hvad har jeg brug for lige nu?
Ikke fordi du skal sidde og meditere i en time.
Men fordi du måske har brug for at opdage, at du også er med i dit eget liv.
Når du begynder at høre dig selv igen
Noget af det, jeg synes er interessant, er, hvor hurtigt vi kan komme til at leve efter alt det, vi skal, bør og plejer.
Vi ordner.
Vi hjælper.
Vi tilpasser.
Vi tager os af andre.
Og så kan vi pludselig stå dér og opdage:
Hov. Hvad med mig?
Det betyder ikke, at du skal droppe alle andre eller vende op og ned på dit liv.
Men måske er der noget, du har overhørt lidt for længe.
En træthed.
En irritation.
Et nej.
Et ønske.
En beslutning, du bliver ved med at skubbe foran dig.
Det er ofte dér, det bliver interessant.
For når du begynder at lægge mærke til, hvad der faktisk foregår i dig, bliver det også nemmere at finde ud af, hvad du skal gøre ved det.
Du skal ikke tilbage til en anden version af dig selv
Jeg tror ikke på, at vi skal finde tilbage til en eller anden perfekt version af os selv.
Jeg tror mere på, at vi skal opdage, hvor vi er lige nu.
Hvad foregår der egentlig?
Hvad vil jeg?
Hvad har jeg brug for?
Og hvad vil jeg gøre herfra?
Det er også noget af det, jeg hjælper mennesker med i mine samtaler.
Ikke at fortælle dem, hvordan de skal leve.
Men at hjælpe dem med at få øje på det, de måske selv har haft svært ved at se.
For nogle gange er det ikke løsningen, vi mangler.
Nogle gange har vi bare brug for at stoppe længe nok til at opdage, hvad problemet egentlig er.
Måske skal du bare tjekke ind
Så prøv lige nu.
Ikke noget stort.
Bare stop et øjeblik.
Træk vejret.
Kig rundt.
Og spørg dig selv:
Hvordan har jeg det egentlig lige nu?
Ikke hvordan burde jeg have det.
Ikke hvordan tror jeg, andre synes, jeg har det.
Men hvordan har jeg det?
Måske kommer der ikke noget svar med det samme.
Det er helt okay.
Du behøver heller ikke løse det hele i dag.
Nogle gange er det første skridt bare at opdage, at du er her.
Og at du faktisk godt må være med i dit eget liv.
Man kan tude over at have mistet sig selv lidt – eller man kan begynde at finde ud af, hvor man står.
Har du brug for sparring?
Hvis du er kørt fast i tankerne, en situation eller et valg, du ikke rigtig kan finde hoved og hale i, kan en samtale være et godt sted at begynde.