Hovedet skilt fra kroppen – når vi glemmer at tjekke ind

Indlægget stammer fra min gamle hjemmeside derfor er det ikke opdateret i design

Vi hører hele tiden, hvor vigtigt det er at være nærværende. Men sandheden er, at det kan føles næsten umuligt, når hverdagen suser afsted med deadlines, praktiske gøremål og et hoved, der altid er tre skridt foran.

Jeg troede selv i mange år, at jeg var nærværende. Jeg var der jo fysisk? Men mine omgivelser kunne mærke stressen i mig, selvom jeg smilede. Mine tanker var et helt andet sted.

For år tilbage fik jeg et wake-up call, som ændrede mit syn på nærvær. Jeg ville så gerne have, at alle havde det godt. Jeg dækkede bordet, ryddede op og planlagde alt ned til mindste detalje. Men min veninde sagde det helt klart til mig:

”Grethe, vi vil være sammen med dig – ikke med alt det, du har gjort.”

Det ramte mig hårdt. Jeg måtte indse, at jeg jagtede perfektion for at undgå at mærke mig selv. Jeg var “hovedet skilt fra kroppen”.

Vejen hjem til dig selv
At være nærværende betyder ikke, at alt skal være perfekt. Det betyder at være til stede med det, der er – også når det er rodet eller svært. Jeg har måttet lære at prioritere min egen mentale tilstedeværelse frem for præstationer.

Når tankemylderet tager over, starter jeg altid med sanserne:

  • Hvad smager kaffen af?
  • Hvordan mærkes vinden mod huden?
  • Hvordan føles mit åndedræt lige nu?

Det er de små skridt, der henter os tilbage til nuet.

Du fortjener at føle dig set – også af dig selv
I dag hjælper jeg mennesker, der er kørt trætte i deres eget tankemylder, stress og følelsen af at stå i stampe. Gennem mine samtaler og min intuitive tilgang hjælper jeg dig med at se dine blinde vinkler, så du kan finde tilbage til din egen kraft og handlekraft.

Det handler om at kræve det gode liv, du fortjener. Et liv, hvor du føler dig set, anerkendt og taget alvorligt – først og fremmest af dig selv.

Er du klar til at tjekke ind igen?
Jeg er lige her, hvis du har brug for en hånd at holde i, mens du bryder de gamle mønstre og tager styringen tilbage.

Kærligst, Grethe 

Ærlige ord om modstand og handling

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine tanker direkte i din indbakke. Her er ingen freebies eller smarte salgstricks – bare inspiration til dig, der er klar til at tage ansvaret hjem.