Det er ikke dine følelser, der fucker dit liv op
Det er alt det, du gør for at slippe for at mærke dem.
Vi har det med at gøre følelser til noget, der skal fikses.
Tristhed skal væk. Vrede skal dæmpes. Ensomhed skal fyldes ud. Og ubehag skal helst forsvinde, inden vi når at opdage, hvad det egentlig handler om.
Så vi finder noget, der kan få tankerne et andet sted hen.
Måske er det chokolade, vin, arbejde, shopping, telefonen eller endnu en relation, vi kaster os ind i.
Ikke nødvendigvis fordi vi har lyst.
Men fordi det lige nu er nemmere end at være i det, der foregår indeni.
Og jeg kender godt den mekanisme. Jeg har selv brugt forskellige måder at komme væk fra det, der var svært.
Jeg har også forsøgt at dulme det, der gjorde ondt
Jeg har brugt mad som trøst. Jeg har brugt alkohol til at skubbe svære følelser lidt længere væk. Og jeg har været i relationer, hvor jeg blev alt for længe, selvom mine egne grænser blev overskredet.
Jeg har også haft venskaber, hvor jeg brugte en masse energi på at lytte, forstå og tage imod velmenende råd om alt det, jeg burde gøre anderledes.
Det kunne sagtens være pakket ind i omsorg:
“Jeg siger det jo kun, fordi jeg vil passe på dig.”
Men det ændrede ikke på, hvordan jeg havde det.
Når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, at jeg nogle gange havde mere travlt med at slippe væk fra det ubehagelige end med at finde ud af, hvad det egentlig fortalte mig.
Det er ikke noget, jeg skriver for at slå mig selv oven i hovedet med. Jeg gjorde det, jeg kunne, med det jeg havde lært på det tidspunkt.
Men jeg har også lært, at det, der giver en kort pause fra noget svært, ikke nødvendigvis hjælper én videre.
Følelserne forsvinder ikke, bare fordi du skifter kanal
Du kan godt få tankerne væk fra en følelse for en stund.
Du kan tage et glas vin, spise noget lækkert, tænde for fjernsynet eller skrive til nogen, så stilheden ikke bliver så tydelig.
Og nogle gange er det helt fint at gøre noget andet. Vi behøver ikke sidde og analysere hver eneste følelse, der dukker op.
Men hvis du igen og igen gør det samme for at slippe for at mærke noget bestemt, kan det være værd at blive nysgerrig på hvorfor.
Er det ensomheden, du forsøger at undgå?
Er det vreden, du ikke synes, du må have?
Er det skuffelsen over, at livet ikke blev, som du havde håbet?
Eller er det frygten for, hvad der sker, hvis du siger højt, hvad du egentlig mener?
Det er ikke følelserne, der er forkerte. Men dine måder at håndtere dem på kan være blevet så vante, at du ikke længere opdager, hvad de koster dig.
Du dulmer ikke, fordi du er svag
Du gør det sandsynligvis, fordi det på et tidspunkt har været en måde at komme igennem noget på.
Måske har du aldrig rigtig lært, hvad du skal stille op med vrede, sorg eller skuffelse. Måske har du lært, at du skal være sød, forstående og nem at være sammen med. Eller måske har du bare haft så meget om ørerne, at der ikke har været plads til at mærke efter.
Det giver mening.
Men der er forskel på at give sig selv en pause og på at bruge hele sit liv på at undgå noget, der trænger sig på.
Følelser er ikke nødvendigvis vejvisere med et færdigt svar. Men de kan fortælle dig noget om, hvad der betyder noget for dig, hvad du savner, og hvor dine grænser måske er blevet overskredet.
Du behøver ikke adlyde enhver følelse. Du kan godt være vred uden at råbe. Du kan være bange uden at lade frygten bestemme. Og du kan være ked af det uden straks at skulle finde en løsning.
Nogle gange er det første skridt bare at konstatere:
“Nå. Sådan har jeg det faktisk lige nu.”
Hvad sker der, hvis du bliver lidt længere?
Det kræver ikke, at du sætter dig på en meditationspude og bliver verdensmester i at mærke efter.
Det kan begynde helt almindeligt.
Måske opdager du, at du er ked af det, selvom du plejer at kalde det irritation.
Måske er du vred, selvom du har brugt lang tid på at forklare, hvorfor den anden nok ikke mente noget med det.
Måske savner du nogen. Eller måske savner du bare at have det godt i dit eget selskab.
Prøv at spørge dig selv:
Hvad er det egentlig, jeg føler lige nu?
Hvad har jeg lyst til at gøre for at slippe for følelsen?
Er det det, jeg har brug for – eller er det bare det, jeg plejer at gøre?
Du behøver ikke have svarene med det samme. Og du skal ikke skælde dig selv ud, hvis du alligevel ender med at gøre det, du plejer.
Det handler ikke om at gøre alting rigtigt. Det handler om at begynde at opdage dine egne mønstre.
Du må gerne have følelser – også de besværlige
Du skal ikke være glad hele tiden. Du skal ikke kunne rumme alting uden at blive påvirket. Og du skal bestemt ikke gøre dig selv til et projekt, der hele tiden skal forbedres.
Du er et menneske. Selvfølgelig har du følelser.
Men måske er det værd at undersøge, om nogle af dine vaner holder dig fast i noget, du egentlig gerne vil videre fra.
Det er ikke altid let at se sine egne mønstre. Nogle gange har man brug for en anden at tænke højt sammen med – én, der både tør stille spørgsmålene og lytte til svarene.
Det er noget af det, jeg hjælper med i mine samtaler. Ikke ved at fortælle dig, hvad du skal føle eller gøre, men ved sammen med dig at undersøge, hvad der foregår, og hvilke muligheder du har herfra.
Hvad dulmer du med – og hvad kunne du have brug for i stedet?
Du behøver ikke ændre hele dit liv i dag. Men du må gerne begynde at lytte til det, der foregår i det.